Du bliver, hvad du læser

Lydbøger og løb

Som den kvikke læser du er, har du sikkert bemærket, at jeg har tilladt mig en lille omskrivning. “Du bliver, hvad du spiser” er et udtryk, som du sikkert kender. Hvis du spiser en masse fede kager (ikke i betydningen seje) bliver du selv fed. Lad os være ærlige.

Okay, overskriften virker måske en anelse uforståelig. Du bør under ingen omstændigheder forstå den bogstaveligt.  Du kan tage det ganske roligt. Hvis du eksempelvis er stor fan af Harry Potter, vågner du ikke lige op på Hogwarts den dag i morgen – selvom du måske gerne ville.

Jeg er heller ikke ude på at moralprædike. Du skal ikke føle dig forpligtet til kun at læse lødig litteratur. Jeg er i princippet ligeglad med, hvad du læser.

Pointen er sådan set bare at, at jeg gerne vil henlede din opmærksomhed på, at du kan læse, mens du træner eller løber.

Bøger og træning – en underlig kombi

Ja, måske har du ret. Bøger og træning er en ret underlig kombi. Hvis du sætter dig ned og læser en bog, får du i hvert fald ikke løbet ret meget, og det var jo ellers det, jeg gerne ville have dig til.

Har du tænkt på, at der findes lydbøger?

Inden du protesterer. Nej, lydbøger er ikke kun for blinde og svagtseende. De er for alle, og der er en masse fordele ved dem:

  • Du kan lave en masse andre ting – løbetræning just saying – imens du lytter til lydbøger.
  • Du kan have dem med overalt.
  • Du behøver ikke investere i specielle apparater eller maskiner for at kunne høre lydbøger. De kan simpelthen bare ligge på din mobil. Kan det være nemmere?

Hvor kan jeg købe lydbøger?

Slå det op på Google. Så kort kan det faktisk siges. En klar ulempe er dog, at du kan bruge timer på at søge på Google, hvis du ikke lige præcis ved, hvad du er på udkig efter.

Det er meget hurtige at søge på Saxo.com. De har et kæmpe udvalg, men der findes også andre muligheder. Find en liste over gode lydbøger her.

Lydbøger og træning – en win-win situation

Er du typen som godt kan lide at læse og at træne – løbetræne, styrketræne osv – er lydbøger svaret på dine bønner. Ja, kombinationen af lydbøger og træning er faktisk mere end det. Kombinationen er en ren win-win.

Her behøver du ikke engang lave cost-benefit analyser for at se det smarte.

På med løbeskoene og lyt!

0 replies

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *