Badmintonens store succes

badmintonsbolde

En sport for alle

Badmintonboldene flyver stadig raskt over nettet i idrætshallerne rundt om i det danske land. Badminton er fortsat i top ti over de mest populære sportsgrene i Danmark. Interessen for sporten er stor, ikke kun blandt de yngre generationer, men også de ældre.

En af årsagerne til sportens popularitet kan skulle findes i sportens brede aldersspektrum. Badminton er nemlig det, som man kan kalde for en familiesport. Sporten er let at gå til, og den er ikke forbeholdt en vis generation. Lillesøstre, storebrødre, mødre, fædre og bedsteforældre kan alle tage del i badmintonens verden.

En sport med muligheder

Populariteten kan også skyldes de mange muligheder, der er inden for sporten. Badminton er ikke kun en individuel sport, men kan også dyrkes som en holdsport. Der er plads til både individualitet og holdånd, alt afhængigt af om man ønsker at spille single eller double.

Desuden er badminton en sport, der ikke kræver den helt store udstyrskasse. Med en ketsjer og en god samling af badmintonbolde, er man allerede godt hjulpet på vej. Badminton er en forholdsvist billig sport, der ikke kræver de helt store udgifter i forhold til udstyr.

Badmintonens mester

Når man taler om badminton, er det svært at komme uden om Danmarks helt store badmintonstjerne, Viktor Axelsen. Den unge odenseaner er netop vendt hjem til fædrelandet med en VM-titel i rygsækken. Viktor Axelsen slog kineseren Lin Dan i VM-finalen og kan dermed kalde sig for verdensmester i badminton.

Den 23-årige Viktor Axelsen har stor succes. Nok er han ung, men han har gang på gang vist, at han er en rutineret badmintonspiller. Dette år kan han kalde sig for verdensmester i badminton, og sidste år var bedrifterne også store. Her vandt Viktor Axelsen både EM-guld og OL-bronze i sin disciplin.

En mulig kommende stigning

Det er før set, at en sport er steget i popularitet, efter at en landsmand har vundet et verdensmesterskab.

Viktor Axelsens titel som verdensmester i badminton sætter sporten i et særligt godt lys. Op til og efter verdensmestersskabet i badminton har medieovervågenheden været enorm. Der er en god mulighed for, at sporten er nået ud til endnu flere folk i de danske hjem, der får mod på at gribe ketsjeren og badmintonbolden.

Om den kommende popularitet kan vi kun spå, men en ting er sikkert: badminton er en populær sport blandt danskerne, og den er her for at bestå.

0 replies

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *